Begravelse/bisættelse

Når én man har kært falder bort, er der en lang række opgaver, man skal tage stilling til.

Hvad er forskellen på en begravelse eller en bisættelse?

Ofte bruges ordet begravelse om den afsked der tages med afdøde, hvad enten der er tale om en begravelse eller en bisættelse. Men der er stor forskel på disse to.

Hvis afdøde skal jordbegraves, det vil sige, at kisten nedsænkes i jorden, kaldes handlingen en begravelse.
Mens det hedder en bisættelse, hvis afdøde skal kremeres/brændes, og efterfølgende i en urne.

Medlem af folkekirken

73,8 % (2021) af Danmarks befolkning er medlem af den danske folkekirke. Derved har de tilkendegivet et ønske om en kirkelig handling, underlagt folkekirkens ritual, som afslutningen på deres liv. Handlingen foregår i kirken eller i et kapel og er kendetegnet ved, at en præst forestår ritualet.

Inden handling afholder præsten en samtale med de pårørende. Ved samtalen aftales hvilke salmer, der skal synges ved højtideligheden. Der er i Danmark tradition for, at præsten ved højtideligheden afholder en personlig tale over afdøde. Samtalen med de pårørende bliver således også en mulighed for, at præsten kan få et indblik i den afdødes liv, og derudfra få en indgangsvinkel til at vælge tema og “tone” for den kirkelige handling.

En del af det kristne begravelsesritual er en jordpåkastelse, hvor præsten 3 gange kaster/lægger lidt jord på kisten med ordene: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.” Er der tale om en begravelse, vil jordpåkastelsen finde sted ude ved graven, mens det ved en bisættelse vil foregå inde i kirken/kapellet, inden kisten køres til krematoriet.

Hvis afdøde er medlem af folkekirken og der ikke ønskes gejstlig (præst) medvirken til afskeden, er det en god ide at tilkendegive dette skriftligt inden ens død, evt. i forbindelse med udfyldelse af “min sidste vilje”. Det er herefter begravelsesmyndigheden, der skal give tilladelse til, at handlingen foregår uden jordpåkastelse og gejstlig (præst) medvirken.

Ikke medlem af folkekirken

Er afdøde ikke medlem af folkekirken, har man som udgangspunkt ikke ret til at bruge folkekirkens faciliteter, herunder præst og kirke til begravelsen. Der er i høj grad friere rammer til, hvordan afskeden skal foregå. Læs mere om dette under “Borgerlig ceremoni”.

Alle har ret til at blive begravet på en kirkegård i Danmark, uagtet medlemskab af folkekirken eller ej.

Hos Hejslet begravelsesforretning er vi bekendte med begravelsesritualer fra andre trosretninger end folkekirken og vi har tidligere hjulpet til ved dødsfald inden for bl.a. andre kristne trosretninger, jødedom, islam og buddhisme.

bårerbuket