Skifterettens opgaver ved dødsfald
At skifte betyder at fordele. Man skaffer sig et overblik over afdødes ejendele og fordeler dem, enten så de er i afdødes ægtefælles fortsatte eje, eller så de bliver egentligt fordelt mellem afdødes arvinger.
Skifteretten indkalder den, der står som kontaktperson på anmodningen om begravelse eller ligbrænding (dødsanmeldelsen fra bedemanden), til et såkaldt åbningsmøde, oftest pr. telefon.
Der kan gå op til fire uger efter dødsfaldet, inden mødet finder sted. I den tid må arvingerne hverken fordele afdødes indbo eller gøre brug af formue midler, f.eks betale regninger. Boet skal så at sige opbevares på en betryggende måde, indtil skifteretten har valgt skifteform og gør boet op.
Undtaget af dette er betaling for begravelsen. Her kan regningen fra bedemanden medbringes i afdødes bank, og den kan betales af afdødes konti, såfremt der er likviditet derpå.
Hvordan skal boet deles?
På åbningsmødet besluttes det sammen med medarbejderen fra skifteretten, hvordan afdødes bo skal skiftes. Det er en god idé, hvis man inden mødet finder papirer frem, der fortæller om boets størrelse og afdødes familieforhold, samt evt. testamente.
De forskellige bobehandlingsformer kan i korte træk opdeles således:
- Boudlæg
- Udlæg til efterlevende ægtefælle
- Uskiftet bo
- Privat skifte
- Forenklet privat skifte
- Behandling ved bobestyrer
Du kan læse mere om de forskellige former i pjecen “Når nogen dør” eller på Danske Bedemænds hjemmeside.
