Brancheautoriset bedemand
Vi er brancheautoriset af Brancheforeningen Danske Bedemænd og underlagt løbende kontrol for at sikre, at vi lever op til både etiske og faglige krav.
Det betyder blandt andet, at
- vores bedemænd er fagligt uddannet og har gennemført bedemandsuddannelsen hos Danske Bedemænd
- vi overholder GDPR-reglerne
- vi altid laver skriftlige aftale med de pårørende
- vi altid giver besked til de pårørende, hvis en aftale ændres med prisforhøjelse på mere end 10 procent
- vi har tre priseksempler på vores hjemmeside
- vi oplyser, hvis vi har indgået provisionsaftaler med eksempelvis blomsterhandleren, stenhuggeren eller andre leverandører
- vi er omfattet af en garantiordning på 100.000 kr.
- vi ikke har haft klagesager hos Nævnenes Hus de seneste tre år
Plus meget mere – læs mere på www.bedemand.dk
Vores brancheautorisation og medlemskab af Danske Bedemænd giver dig en sikkerhed for altid veludført arbejde
Hejslet Begravelsesforretning
Din bedemand i Frederikshavn, Sæby og omegn
Hejslet Begravelsesforretning er din lokale bedemand med kontorer i Sæby, Frederikshavn, Vodskov og Hals. Men vi hjælper gerne i Hjørring og resten af Nordjylland. Forretning blev grundlagt i 1984 af Villy Hejslet, der senere overtog Hyttels Bedemandsforretning, der har rødder helt tilbage til 1800-tallet.
Vi er således en forretning, der bygger på over 200 års erfaring og viden. Dette gør os i stand til at være behjælpelige med alle former for dødsfald, hvad end det sker herhjemme, i udlandet eller i situationer, hvor afdøde skal tilbage til et andet land.
Din sikkerhed for en værdig afsked
Et dødsfald betyder ofte stor sorg, og der er meget at tage stilling til som pårørende. Hos Hejslet begravelsesforretning møder du kompetente og erfarne bedemænd, der sætter en ære i at sikre en individuel og personlig behandling, der har udgangspunkt i netop dig og din families behov.
Bisættelse, begravelse eller borgerlig begravelse
Hos Hejslet Begravelsesforretning kan vi varetage både bisættelser, begravelser og borgerlige begravelser. Derudover hjælper vi også gerne med mere alternative afskedsceremonier, hvis afdøde har angivet specielle ønsker i ‘Min sidste vilje’. Dette kan for eksempel være ønske om askespredning over havet, eller en sidste køretur forbi barndomshjemmet.
I Danmark kan man allerede som 15-årig tage stilling til, om man ønsker at blive jordbegravet eller kremeret (brændt). Dette kan gøres ved at udfylde “Min sidste Vilje” eller ytre sine ønsker til sine pårørende. Hvis man ikke selv har taget stilling, skal ens pårørende tage beslutningen evt. i samråd med bedemanden.
Læs om de forskellige begravelsesformer her:
Hejslet er med dig hele vejen
Hos Hejslet Begravelsesforretning sørger vi for at tage os af alle de administrative opgaver, der følger med et dødsfald, så du ikke skal bekymre dig om noget undervejs.
Vælger du Hejslet Begravelsesforretning, bliver du mødt af professionelle og erfarne bedemænd. Du vil modtage støtte gennem hele forløbet i det omfang du ønsker, og vi står altid til rådighed ved spørgsmål eller behov for samtale. Hos Hejslet går vi op i at give omsorg og værne om dine behov i den svære tid.
Vi kan være behjælpelige med:
- Personlige samtaler med råd og vejledning
- Kontakt til præst, sogn og kirkekontor
- Anmeldelse af dødsfald til myndighederne
- Bank og skifteret
- Søge om begravelseshjælp (hvis berettiget)
- Indrykning og udforming af dødsannonce
- Valg og levering af kiste eller urne, blomster og bårebuket og gravsten
- Rustvognskørsel
- Reservering af lokaler til mindesammenkomst
- Afskedsceremonier ved ønske om en borgelig ceremoni
- Begravelse
- Bisættelse
- Dødsannonce
- Koordinering med krematorium
- Fremvisning af afdøde
- Hvad koster en begravelse?
Tryg og professionel begravelsesforretning
Vi er medlem af Danske Bedemænd og ISO9001 certificeret, hvilket betyder, at vi altid er opdaterede om de nyeste regler og regulativer inden for begravelses området. På den måde er du altid sikret et korrekt udført arbejde, hvor kvalitet og etik er højest på dagsordenen.
Gennem årene har vi hjulpet familier i hele Nordjylland og indenfor forskellige trosretninger med at sikre en personlig og smuk afsked, og vi står klar døgnet rundt til at hjælpe dig og din familie. Ønsker I at tage en snak om, hvad vi kan tilbyde, er I velkommen til at ringe på 96149914 eller komme forbi.