Bårebuket, blomster til begravelse, krans, dekoration, bånd, m.m.

Vi hjælper gerne med at vælge den helt perfekte bårebuket, dekoration eller krans

Blomster til begravelse

Hos Hejslet Begravelsesforretning vil vi altid gerne være behjælpelige med at udvælge de perfekte blomster til en smuk højtidelighed. Vi hjælper således gerne med at vælge den helt perfekte bårebuket, dekoration eller krans, og vi sørger ligeledes for, at der kommer et smukt bånd på med netop den ordlyd, som I, som pårørende, ønsker.

Blomster rummer desuden uanede muligheder for at lade kreativiteten blomstre i afdødes ånd, og det er næsten kun fantasien, som sætter grænser. Var afdøde eksempelvis en ihærdig golfspiller, kan kisten dekoreres, så den ligner en green, eller man lave den smukkeste blomstrende guitar, hvis afdøde nød at spille musik. Ønsker I det, vil vi selvfølgelig gerne lade kreativiteten flyde sammen med jer og finde på noget helt unikt, som kan pynte smukt til højtideligheden.

Blandt de pårørende kan der også være børn, som har behov for at sige at sidste farvel til den, som de har kær, derfor er der også mulighed for, at disse kan male på kisten eller sætte et personlig præg ved at lave perleplader eller andet, som kan pynte på kisten eller i kirken.

Hejslet Bedemænd vil, hvis pårørende ønsker det, også meget gerne hjælpe med at pynte kirken op med eksempelvis smukke blomster. Ligesom vi står for kontakt til og koordinering med den blomsterhandler, som de pårørende ønsker at gøre brug af. Vi hjælper selvfølgelig også gerne med at finde en dygtig en af slagsen, hvis dette ønskes.

Blomsterkørsel

Det er ikke altid, at kirke eller kapel ligger sammen med kirkegården, eller måske ønskes højtideligheden afholdt et andet sted, end hvor gravstedet befinder sig. I sådanne tilfælde vil bårebuket, kranse, dekorationer mm. mere skulle fragtes til kirkegården eller derhen, hvor de pårørende ønsker det.

Dette er en af de mere omstændige praktiske opgaver i forbindelse med en begravelse eller bisættelse, som vi hos Hejslet Begravelsesforretning meget gerne vil være behjælpelige med, hvis dette ønskes af de pårørende. Er det tilfældet, sørger vi for, at alle de smukke blomster, kranse, dekorationer mm. fra højtideligheden fragtes sikkert og nænsomt hen til gravstedet, og vi sørger også for, at de bliver lagt smukt op, så de kan pynte længe og båndene ligger, så de kan læses.

Kontakt os i dag!

    Hejslet Begravelsesforretning ApS

    Grønnegade 12
    9300 Sæby

    Telefon

    Tlf: +45 96 14 99 14